HVAD KAN JEG BLIVE?

HVAD KAN JEG BLIVE?

Hvis jeg skulle være blevet til det min studievejleder, mine forældre og andre i min omgangkreds mente i 9. klasse – så var jeg i dag ingeniør. Og jeg var også ret hård til både matematik og fysik.

På trods af, at hvad-kan-jeg-blive-testen i 7. klasse definerede mig uden for kategori og min dansklærer mente, at det nok mest hældte mod, at jeg skulle blive sprechstallmeister i et cirkus.

På trods af, at jeg brugte mere tid til at layoute og illustrere mine opgaver end at regne dem. Og på trods af at jeg havde valgt samtlige kreative valgfag – der dog aldrig blev oprettet og måtte så tage maskinskrivning og latin.

På trods af, at brugte jeg en stor del af skoletiden på at arrangere revy, opstarte skolebod, være i elevråd og al min fritid blev brugt på at sætte gang i den lokale spejdergruppe som patruljeleder og igangsætter af alverdens skæve projekter.

På trods af, at jeg samlede reklamer og hængte op på mit teenageværelse istedet for plakater med Duran Duran og Nena.

På trods af, at jeg havde ét stort ønske, da vi skulle i praktik – jeg ville på et reklamebureau… det kunne så ikke lade sig gøre, da ingen jeg kendte kendte nogen der kendte nogen.

Vi var på Herning Industrimessen og jeg blev forført på en stor stand PIGE BLIV INGENIØR med glittede magasiner med seje kvinder – der nok mere talte til mit rødstrømpegen mere end et ingeniørgen. Men jeg kom frisk hjem og sagde at “Jeg vil være ingeniør” – puha, så var alle glade og jeg kom i praktik på den lokale plastproduktionsvirksomhed, hvor direktøren som jeg aldrig mødte vist nok var ingeniør.

Jeg kom på gymnasiet – fordi det gjorde dem jeg så op til hos Spejderne og alle dem der var boglige i klassen. Jeg anede ikke der var alternativer. Og når jeg nu ville være ingeniør, så var det jo det rigtige…

Jeg valgte Matematisk-Fysisk-retningen med 3 ikke specielt fantastiske år. Jeg gik stadig mere op i spejder og var leder, var aktiv i ungdomsuddannelser på landsplan og stod for markedsføring af spejdernes Ungdomskurser og valgte de kreative valgfag hvor det var muligt…

Jeg fortsatte målrettet på ingeniørstudiet – men halvvejs, var jeg ved at dø i el-teori, stærkstrøm og statik … og jeg brugte stadig længere tid på at tegne opgaverne end regne … mens de der fag med markedsføring, projektledelse, ledelse og økonomi var rigtig spændende…

En lærer og min kæreste begyndte at stille spørgsmål om det nu var den helt rigtige hylde jeg var landet på… og tak for det. Da jeg stoppede sagde min lærer helt spontant, at jeg nok passede bedre til at være noget mere kreativt og jeg gik på opdagelse i min kærestes marketingbøger og jeg vidste at det bare var det jeg skulle … efter en kæmpe omvej – hvor jeg naturligvis har lært meget. Jeg kan svejse, lave gant-diagrammer, lean … men har fortrængt alt om strøm og el.

Jeg droppede ud – både et kæmpe nederlag fordi jeg som pligtopfyldende 12-talspige ikke er ser mig selv om en kvitter – men også som en kæmpe sejr, fordi jeg fik indsigt i hvad det egentlig var jeg kunne og skulle…

Og nej, det er ikke for at blame studievejledere, klasselærere, forældre og andre … dette er bare for mig et eksempel på at vi skal hjælpe vores børn og unge til at finde den rette retning og vi skal åbne deres øjne, være udfordrende og nysgerrige.
Vi skal åbne muligheder og flashe de blinde vinkler fx anede jeg ikke at man kunne blive handelsstudent før Hanne fra min klasse pludselig havde en blå hue. Jeg kan sagtens have været igang med alt mulig andet, den dag vi lige snakkede om det – det er faktisk ret sandsynligt. Men det burde have været min vej … eller som grafiker… eller som designer … eller….

Jeg kom til at tænke på denne historie, fordi jeg med vores yngste i dag drøftede valg af ungdomsuddannelse efter sommerferien og uddannelse videre frem. Hun spurgte:

“Hvad kan man ellers end universitetet efter HHX?”

Den lader vi lige stå helt for sig selv…

Jeg sidder i dag i børne- og uddannelsesudvalget og i forskellige uddannelsesrelaterede råd og bestyrelser.

På et af de seneste møder drøftede vi, at puljen af penge til psykologhjælp til de unge på ungdomsuddannelserne var brugt op, da rigtig mange knækker undervejs. Rigtig mange unge er pressede og det tallene bliver værre og værre…

… undervisningsministerens værktøj er at smide dem ud, der har for højt fravær. Men i langt de fleste tilfælde er det ikke dovenskab – men et symtom på at de har brug for hjælp.

På et af de seneste møder har vi igangsat et projekt, der skal “fange” de mange unge der er død-hamrende-skole-trætte, de stille 12-talspiger med ondt i psyken og i det hele taget være med til at sikre, at vi får samlet dem op før de dropper helt ud…

… vi har en urimelig stor andel af børn, der i 8. klasse bliver erklæret “ikke uddannelsesparate” – så er der sat stempel på dig. Punktum. Men ud fra en helt forkert skala.

På et af de seneste møder, blev der drøftet at man havde droppet karakterer i 1.G for at få de unge til at slappe mere af – og det virker – bortset fra de unge manisk efterspørger det – de er nemlig flasket op med at karakterer tæller … mere end læring.

… vi har skabt en destruktiv måle.veje, vurdere kultur og har dræbt lysten til læring, nysgerrigheden og modet til at turde satse og fejle. Det kender jeg også fra mine 5 teenagere, der tænker strategisk, når der vælges opgaver istedet for efter lysten.

På det seneste har der igen igen været artikler om at unge er mega pressede af de mange valg og angst for at vælge forkert. Allerede i 9. klasse tvinges de til at vælge retning til et arbejdsmarked de ikke kender og til job som ingen aner hvad kommer til at være om 10-12-30 år …

… dels af grotesk uddannelsesloft, som sætter barrierer op for den livslange læring og at det faktisk er en styrke at have flere forskellige uddannelser…

… dels af at vi allerede efter 9. klasse i Kolding vil have dem der skal i 10. klasse til at vælge retning – vil du på almen, handel eller hansenberg? Langt de fleste vælger almen – måske fordi det nok er det sikre brede valg – det er i hvert fald det flere af dem siger (selv det slet ikke forholder sig sådan). Og når vi måler på om de bliver klogere på sig selv og deres fremtid, så er det skræmmende, at det gør de så ikke i løbet af det år…

:::::::::

Jeg har besluttet, at gøre oprør.

Jeg er fuldstændig ligeglad med hvilke partier og hvilke farver der mener hvad og hvorfor. Vi skal have lavet dette om nu og det kan kun gå for langsomt.

Jeg er fuldstædig resistent overfor, at nogen mener at Nationaletest og børnelinealer er fantastiske og det er skønt at få de årlige top-gud-ved-hvad-målinger, der viser at Kolding igen er på topppen… hvis vi bare er blevet pivhamrende gode til at føre eleverne igennem test men har slået deres læringslyst, kreativitet, kloge hænder med selvtillid ihjel undervejs. En national test, der er designet til at man kun har 50% rigtige – hvad er det for et menneskesyn?

Der må være andre måder, at lave løbende evalueringer på, der gør både børnene og lærerne klogere på hvad nærmeste udviklingszone er …

Jeg har nægter, at accepetere at det vi gør nu er det helt rigtige, når det så åbentlyst skaber usikre, mere sårbare børn og unge.

Jeg er ikke blevet politiker og den jeg er for bare at nikke til småjusteringer og budgetopfølgninger.

En af de vigtigste brikker i min rygsæk fra min mat-fysiske studentereksamen var et kæmpe wauw, da vores musiklærer åbnede mine øjne og ører for Pink Floyds the Wall, som jeg har illustrere dette indlæg med – og så Newtons 2 lov fra fysik: KRAFT er lig MASSE gange ACCELERATION.
Hvis vi nu er mange nok der skubber på med høj acceleration — så bør vi kunne skabe en forandringskraft!

::::::::

I Kolding Kommune er vi igang med at skabe fremtidens skole – og den skole kan noget helt helt andet og jeg håber og tror, at der er mange både elever, lærere, pædagoger, forældre, ledere og bestyrelser, der vil komme med deres bud på hvordan vi skaber en skole, der rummer flere bedre, skaber børn og unge med læringslyst og nysgerrighed, kendskab til egne styrker og muligheder, får dem til at drømme og kaste sig ud i livet både af rigtige og helt forkerte veje … fordi alle veje er med til at gøre dig til den der er dig.

Men vi skal lære dem at bruge kompas, kort og kigge efter stjernerne. Som vi siger hos spejderne: Vær beredt!

:::::

Meretes Manifest || kapitel 7