HYGGE-HÆNG-UD-STEDER

HYGGE-HÆNG-UD-STEDER

Unge ønsker flere væresteder. På Danmarks største vælgermøde med unge var et af temaerne flere steder for unge at hænge ud sammen med vennerne – og jeg har fået rigtig mange henvendelser på det rundt i hele kommunen.

Vi har rigtig mange rum og rammer i kommunen, der ikke bliver brugt om eftermiddagen og om aftenen. Vi har mange haller og foreninger, der gerne vil have de unge med.

De unge efterspørger uformelle hyggelige steder uden en masse aktiviteter og voksne, der sætter aktiviteter i gang – ok med “lidt” voksne – men kun i små doser.

De unge vil gerne være mere sammen og ikke bare hænge ud på gadehjørnet og FaceTime på mobilen. Det skal vi tage action på.

Jeg er har derfor stillet forslag til at vi sammen med ungdomsskolen, deres Ungeråd og elevrådene ude på skolerne får afdækket ønsker og behov i kommunen og om de selv har nogle input til steder og til hvordan det kunne fungere i praksis. Mange steder er det helt sikkert lige til og vi skal bare sætte igang.

Vi skal lytte til de unge. Vi skal tage deres ideer alvorligt og tage action. Vi skal styrke de unges stemme og få gang i både et officielt ungeråd, lokale Ungeråd og give elevrådene mere indflydelse og taletid.

Har du input og ideer til dit lokalområde, så hører jeg gerne fra dig.