Ildsjæle one-stop-shop

Ildsjæle one-stop-shop

Det er ildsjælene, der får ting til at ske. Det er ildsjælene, der får ideerne til at springe som gnister, får andre til at bære til bålet og i fællesskab får vi ideerne til at til at flamme op og blive til virkelighed. Det er fantastisk at møde de mange ildsjæle, der knokler rundt i og gør en kæmpe frivillig indsats i landsbyerne, i foreningerne, i fritidslivet, i naturlivet, i kulturlivet og fx på sociale væresteder. Det gør en kæmpe forskel – og det er ildsjælene, der er det ekstra nødvendige gear i samfundet.

Men Ildsjæle gør det ikke alene. Der skal ofte økonomi til at få ideerne til at bliver til virkelighed. Der arbejdes derfor ofte med fundraising for at realisere drømmene og vi har i Kolding Kommune mange puljer, der kan søges – landsbypuljer, centerbypuljer, bydelspuljer, kulturpuljer, sociale puljer… og selvom vi har forsøgt at gøre det enkelt, så kan det stadigvæk være lidt af en jungle og fundraising til fonde er en kæmpe urskov. Hvem skal man søge til hvad, hvormeget og hvornår?

Et bud kunne være at lavet én indgang for frivillige – hvor vi samlede puljeoverblikket ét sted, guide videre til specialisterne og lade vores kommunale eksperter i fundraising kunne være med til at uddanne, rådgive og give sparring. Det er mange penge vi kan få ind ved at intensivere indsatsen – penge vi kan tilføre kommunen og til alle de mange ideer som vi alle får glæde af.

Det kunne være den lille forskel, der gør den store forskel.